
OT-SIKKERHED
Er din virksomhed beskyttet mod OT-trusler?
Hvor IT-sikkerhed primært beskytter data, handler OT-sikkerhed om at beskytte de fysiske systemer, der holder produktionen og infrastrukturen kørende. Begge områder hænger tæt sammen, især i moderne produktionsmiljøer, hvor IT og OT ofte er integreret.

Hvad er OT-sikkerhed?
OT-sikkerhed (Operational Technology-sikkerhed) handler om at beskytte de teknologier og systemer, der styrer fysiske processer i industrien. Det kan være alt fra produktionsudstyr og energiforsyning til transportsystemer og vandværker. Her finder vi bl.a. systemer som SCADA (Supervisory Control and Data Acquisition), DCS (Distributed Control System), PLC’er (Programmable Logic Controllers) og HMI’er (Human Machine Interfaces).
Hvorfor er OT-sikkerhed så vigtig?
Et cyberangreb på et OT-system kan få langt mere alvorlige konsekvenser end blot sabotage. Det kan betyde alt fra stilstand i produktionen til trusler mod den offentlige sikkerhed.
Mulige konsekvenser ved mangelfuld OT-sikkerhed:
-
PRODUKTIONSSTOP: Nedbrud i udstyr kan føre til store økonomiske tab.
-
FYSISKE SKADER: Manipulation af maskinindstillinger kan resultere i nedbrud eller ulykker.
-
SABOTAGE OG SPIONAGE: Tyveri af produktionsdata eller ændring af processer.
-
RISIKO FOR SAMFUNDET: Angreb på elnet, vandforsyning eller transport kan få vidtrækkende konsekvenser.
-
LOVBRUD: Overtrædelse af bl.a. NIS2-direktivet kan udløse bøder og skade virksomhedens omdømme.
Eksempler på OT-systemer:
-
PRODUKTION: Maskiner, robotter og produktionslinjer.
-
ENERGI & FORSYNING: El-net, olie- og gasinfrastruktur, varme- og vandforsyning.
-
TRANSPORT: Jernbane-, metro- og vejkontrolsystemer.
-
SUNDHEDSSEKTOREN: Kontrol af medicinsk udstyr og laboratorieinstallationer.
-
VANDFORSYNING: Pumper, renseanlæg og overvågning.
Nye krav til OT-sikkerhed – er I klar?
Med indførelsen af CER- og NIS2-direktiverne skærpes kravene til både IT- og OT-sikkerhed. Det gælder især for virksomheder i kritiske sektorer – og deres underleverandører.
Hovedpunkter i kravene:
-
STYRKEDE SIKKERHEDSTILTAG: Både tekniske, fysiske og organisatoriske.
-
RAPPORTERINGSPLIGTAlle sikkerhedshændelser skal meldes inden 24 timer.
-
LEVERANDØRANSVAR: I skal sikre, at underleverandører lever op til kravene.
-
MEDARBEJDERSCREENING: Baggrundstjek og adgangskontrol bliver nødvendige for at forebygge insider-trusler.
-
LØBENDE KONTROL: Regelmæssige tjek for at sikre vedvarende overholdelse af standarderne.
Her kan du læse mere om de nye lovkrav:
3 nye love træder i kraft – Styrelsen for Samfundssikkerhed: Danmark styrker beredskabet og sikkerheden i kritisk infrastruktur
NIS 2-loven – Danske Love: Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau
CER-loven – Danske Love: Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed

OT-sikkerhedsforløb
Vi tilbyder skræddersyede OT-sikkerhedsforløb, der matcher netop din virksomheds behov.
Et forløb kan bl.a. indeholde:
-
Gennemgang af de nyeste lovkrav og deres betydning for jer.
-
Praktiske metoder til at styrke cybersikkerhed og beredskab.
-
Viden om medarbejderkontrol og risikovurdering.
-
Konkrete værktøjer til at implementere effektive sikkerhedstiltag.
-
Automatiserede baggrundstjek af medarbejdere.
Mulighed for økonomisk støtte:
Der er mulighed for at søge diverse fondsmidler – Udviklingschefen hjælpe med at søge de rette fondsmidler til jeres skræddersyet forløb.
Skal vi hjælpe med at sikre dine OT-systemer?
Til ledelse og administrative medarbejdere anbefaler vi et separat forløb i IT-sikkerhed.